Han er virkelig et minimonster. Jeg skriger inde i mig selv: "DET ER BARE EN FASE!" - for hvis der er én ting jeg har lært som mor, så er det at ALT er en del af en fase.
I disse dage tager det rask 2 1/2 time at få puttet minimonsteret. Han siger nej til alt, prøver grænser og nægter at sove. Jeg har prøvet at rykke sengetiden en halv time den ene vej og en halv time den anden vej - intet resultat.
Og nu sidder jeg så her; der hvor jeg havde svoret at JEG hvert fald ikke skulle sidde. For hvem fanden gider sidde inde ved siden af barnets seng til det falder i søvn? Og der er jo kun at lave en dårlig vane og bla bla bla.
Jeg æder mine fordomme råt. Jeg sidder her. Og jeg bliver siddende til han sover. Hvert fald i dag (og igår... Og i forgårs... Og dagen før det...).
Klokken er 20.10 og jeg vil have min aften "voksentid" tilbage. Det er bare en fase, det er bare en fase...
Åh hvor jeg føler med dig og jer. Vi var den igennem fra ca 3 uger siden. En uges tid. Og vi havde den også med Kaja bl.a. Da Hun var den alder. Jeg hører stadig min sundhedsplejeske stemme fra dengang sige... Det er tryghed. De bliver mere og mere selvstændige og nogle gange går det for hurtigt for dem selv så de skal føle trygheden.
SvarSletJeg har også hele tiden frygtet at skabe dårlige vaner men bare rolig. Der skal mere end et par dage til at skabe det :-)
Håber han snart er den skønne dreng igen
Jeg er sikker på det nok skal vende, men det er hårdt mens det står på. Det er her jeg virkelig skal huske på at det bare er en fase.
SletJeg tror du har helt ret i at der lige er nogle ting der går lidt for hurtigt til at han selv kan følge med.
Vi krydser fingre for snart at få lidt af aftenen tilbage :)
Uhh, jeg føler med dig.. Vi har selv lige haft et par uger med den yngste, og det går meget bedre nu. Men du har ret - det er MEGA hårdt mens det står på! kh Pia
SvarSlet