søndag den 1. juli 2012

Planlægning, planlægning og lidt mere planlægning...

Puha, jeg synes ikke rigtigt jeg laver andet.
Eller jo, Marvin selvfølgelig....

Der er 13 dage til vi skal holde navngivnings- og bryllupsfest. Jeg glæder mig simpelthen SÅ meget, men på samme tid synes jeg også der er mange ender at holde hoved og hale i.
Vi har jo også det kære tagprojekt igang på samme tid.

Imorgen skal vi have styr på hvordan bordene kan stå i det lokale vi har lejet + betalt for det. Derudover får vi besøg af en af mine klassekammerater og hans kæreste der skal se Marvin for første gang.
Maleren kommer også på besøg for at male køkkenvinduet en extra gang. Ja altså, ikke selve vinduet, men karmen ;)
... Og så skal jeg lige huske at bestille noget på nettet.

Tirsdag skal Marvin og jeg nok i IKEA og købe det sidste dekorering ind til festen.

Onsdag må Marvin og jeg et smut forbi Søstrene Grene, måske Christina og/eller Camilla vil med?

Torsdag skal Marvin og jeg hygge med en af Marvins legekammerater - hvis Rotavirussen er ude af kroppen. Kryds fingre for de prøver vi får svar på i starten af ugen!

Fredag kommer håndværkerne og skal pille vores vinduer ud, så vi skal have pakket stort set det meste af lejligheden sammen. Vi skal rydde 2 meter rundt om hvert vindue - vi bor i en 2værelses og de skal skifte vinduer i begge værelser. Do the math, det er dælme ikke nemt!

Nåe ja, så ind imellem min klargøring til festen skal vi have pakket lejligheden sammen + manden arbejder fuldtids natarbejde mandag-fredag. Crap en stress uge!

Hvem siger man skal kede sig på barsel?!

2 kommentarer:

  1. Har slet ikke set du har "tagget" mig.. Øv, ville da godt have været med i Søstrene Grene.. Håber altså det er rotavirus snart er overstået..
    Og IKEA, der kunne jeg godt have været med ude ;)

    SvarSlet
  2. Jeg har kun nået IKEA...
    Så måske Søstrene Grene i næste uge...? Kan være Christina også vil med - så kan vi lave tøse(og Marvin)-tur :)

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)